Udeskole for alle!

En styrket udeskolepraksis til fremme af faglige udvikling, uddannelsesparathed og livsduelighed blandt elever med ADHD og ASF

Formålet med projektet ”Udeskole for alle!” er at styrke faglig udvikling, uddannelsesparathed og livsduelighed for elever med opmærksomhedsforstyrrelses- og hyperaktivitetslidelse (ADHD) og autismespektrumforstyrrelser (ASF) gennem brug af udeskole.

Projektets målsætning er at understøtte en øget brug af god udeskole, hvor skolernes omgivende miljøer – grønne områder og kultur og samfundsinstitutioner – bringes i spil som led i skoledagen, som en ramme for og arbejdsmåde til at styrke elevers deltagelsesmuligheder, deltagelse, tilhørsforhold til og engagement i klassefælleskabet samt faglig og social inklusion og personlige udvikling. Elever med ADHD og AFS, er projekts primære målgruppe. Projektet ønsker via den kropslige, sanselige og praktiske tilgang i udeskole, især med natur og grønne områder som ramme, at fremme et positivt skoleliv og livsbane for børn fra målgruppen.

Gennem de seneste år er der kommet en markant interesse for de undervisnings- og læringsmuligheder, der ligger uden for skoles bygninger, i nærmiljøet og i samfundet. En national kortlægning fra 2014 viste, at i omegnen af hver femte skole i Danmark har en eller flere klasser der praktiserer udeskole (Barfod et al., 2016). En kortlægning blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer viste, at 73% af lærerne øgede deres brug af udendørs undervisning i foråret 2020 og 85% af dem erfarede, at udeundervisning havde positiv eller meget positiv betydning for elevers trivsel (Danmarks Lærerforening, 2020).

Forskning tyder på, at de kropslige oplevelser i natur- samt kulturmiljøer, som eleverne møder i udeskole, styrker områder som sociale kompetencer (Moser, 2007), eksekutive funktioner (Diamond, 2013; Stevenson et al., 2018) og relationer (Jordet, 2007; Mygind, 2009). Udeskole kan være en væsentlig strategi til styrke aspekter af elevers trivsel, sundhed og faglighed (Becker et al., 2017). Resultater fra det danske forskningsprojekt TEACHOUT, der var målrettet elever fra almenklasser viser, at udeskole kan have en positiv effekt ift. glæde ved skolearbejde (Bølling et al., 2018), hjælpsomhed (Bølling, Niclasen et al., 2019), flere nye sociale relationer (Bølling, Mygind, et al., 2019) og læsefærdighed (Otte et al., 2019), samt bidrage til mere bevægelse (Schneller, Duncan et al., 2017; Schneller, Schipperijn et al., 2017).

Projektet vil særligt fokusere på børn med ADHD og AFS som eksempler på, hvordan der kan arbejdes med udeskole, bl.a. i natur og grønne miljøer, som metode i forhold til inklusion af børn med diagnoser. Forhold som sociale kompetencer og evnen til at skabe relationer er særligt vigtige for disse elever, da det kan styrke dem i forestillingen om et godt liv trods deres vanskeligheder. Praktiske, kropslige, sanselige tilgange støtter disse kompetencer (Diamond, 2013; Fredens, 2018; Moser, 2007), som netop er kendetegn ved udeskole (Bentsen et al., 2009). Brug af udeskole-pædagogikken, særligt i samspil med natur og grønne miljøer, er derfor et relevant tiltag for at møde de udfordringer som elever med ADHD og ASF kan opleve i klasserumsundervisningen på skolen. Hvis udeskole organiseres med få skift i skolehverdagen og udeskoledage af længere varighed, tyder det på, at udeskole kan reducere hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser og/eller være fremmende for hjælpsomhed og empati (Bølling, Niclasen, et al., 2019).

Litteratur

Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L., & Bentsen, P. (2016). Increased provision of udeskole in Danish schools: An updated national population survey. Urban Forestry & Urban Greening, 20 (Supplement C), 277–281. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2016.09.012

Becker, C., Lauterbach, G., Spengler, S., Dettweiler, U., & Mess, F. (2017). Effects of Regular Classes in Outdoor Education Settings: A Systematic Review on Students’ Learning, Social and Health Dimensions. International Journal of Environmental Research and Public Health, 14(5), 485. https://doi.org/10.3390/ijerph14050485

Bentsen, P., Mygind, E., & Randrup, T. B. (2009). Towards an understanding of udeskole: Education outside the classroom in a Danish context. Education 3-13, 37(1), 29–44. https://doi.org/10.1080/03004270802291780

Bølling, M., Mygind, E., Pfister, G., & Nielsen, G. (2019). Education outside the classroom and pupils’ social relations? A one-year quasi-experiment. International Journal of Educational Research, 94(1), 29–41. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2019.02.014

Bølling, M., Niclasen, J., Bentsen, P., & Nielsen, G. (2019). Association of Education Outside the Classroom and Pupils’ Psychosocial Well-being: Results from a School Year Implementation. Journal of School Health, 89(3), 210–218. https://doi.org/10.1111/josh.12730

Bølling, M., Otte, C. R., Elsborg, P., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2018). The association between education outside the classroom and students’ school motivation: Results from a one-school-year quasiexperiment. International Journal of Educational Research, 89, 22–35. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2018.03.004

Danmarks Lærerforening. (2020). Lærernes oplevelser af trivslen og undervisningen i folkeskolen under Covid-19-forløbet. Medlemsundersøgelser fra Danmarks Lærerforening i perioden med nedlukning og genåbning af folkeskolen i foråret 2020. 28. Diamond, A. (2013). Executive functions. Annual Review of Psychology, 64, 135–168.

Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Hans Reitzel.

Jordet, A. N. (2007). Nærmiljøet som klasserom. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv [The local community as classroom. A study of education outside the classroom in a bildung theoretical and experience educational perspective] [Doctor thesis]. Det utdanningsvitenskapelige Fakultet, University of Oslo.

Moser, T. (2007). Børns kropslighed og sociale relationer. In M. Herskind (Ed.), Kropslighed og læring i daginstitutioner. Billesø & Baltzer.

Mygind, E. (2009). A comparison of childrens’ statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 9(2), 151–169. https://doi.org/10.1080/14729670902860809

Otte, C. R., Bølling, M., Stevenson, M. P., Nielsen, G., Bentsen, P., & Ejbye-Ernst, N. (2019). Education outside the classroom increases children’s reading competencies: Results from a one-year Danish quasi-experimental study. International Journal of Educational Research, 4, 42–51. https://doi.org/10.1016/j.ijer.2019.01.009

Schneller, M. B., Duncan, S., Schipperijn, J., Nielsen, G., Mygind, E., & Bentsen, P. (2017). Are children participating in a quasi-experimental education outside the classroom intervention more physically active? BMC Public Health, 17(1), 523. https://doi.org/10.1186/s12889-017-4430-5

Schneller, M. B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). Children’s physical activity during a segmented school week: Results from a quasi-experimental education outside the classroom intervention. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity, 14, 80. https://doi.org/10.1186/s12966-017-0534-7

Stevenson, M. P., Schilhab, T., & Bentsen, P. (2018). Attention Restoration Theory II: A systematic review to clarify attention processes affected by exposure to natural environments. Journal of Toxicology and Environmental Health, Part B, 21(4), 227–268.

Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Professionshøjskolen UCN i Region Nordjylland og Professionshøjskole Absalon (PHA) i Region Sjælland samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet (KU).

Projektgruppen består af projektleder og lektor fra UCN, Marianne Hald samt fem projektgruppemedlemmer:

• Dorrit Hansen, lektor på PHA
• Anne Gitte Hønge, lektor på UCN
• Käte Thaisen Akselsen lektor på PHA
• Stine Bekke-Hansen, Postdoc på KU
• Mads Bølling, Postdoc på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF), og tilknyttet IGN i projektet.

Projektet er støttet af fra 15. juni Fonden, Helsefonden og Center for Grundforskning, SDU.

Fase 1 – Udvikling

I foråret 2024 kortlægges forskningsbaseret viden og der rekrutteres erfarne lærere fra 10 udeskoleklasser fra specialområdet. Interview og observation-guides forberedes. Herefter gennemføres interview og observationer på skolerne og data analyseres. I efteråret 2024 udvikles og produceres inspirationsmaterialet. Desuden forberedes introduktionskursus. Der rekrutteres 20 almindelige skoleklasser samt 10 specialskoleklasser på mellemtrinnet til fase 2.

Fase 2 – Implementering og evaluering

Der gennemføres før-måling af elevers faglige og sociale inklusion. Introduktionskurset gennemføres i februar-marts 2025. Herefter startes udeskole i 30 klasser suppleret af konsulentsparring og to regionale midtvejsseminarer. Der fortages observation af dage med udeskole og almindelige skoledage. Aktiviteterne fortsætter i efteråret 2025, hvorefter der gennemføres to regionale afslutningsseminarer, samt eftermåling og elev- og lærerinterview. I foråret 2026 analyseres data og inspirationsmaterialet justeres.

Fase 3 – Formidling

I efteråret 2026 udbredes inspirationsmaterialet og kursus implementeres på lærer- og pædagoguddannelserne. Desuden afholdes to nationale temadage.

Det forventes, at projektet på længere sigt vil føre til styrkelse af målgruppens faglige udvikling, uddannelsesparathed og livsduelighed, og dermed bedre mulighed for at håndtere hverdagsliv og deltagelse i samfundet.

Udbredelse af viden om god udeskole for målgruppen, særligt formidlet i inspirationsmaterialet og kurset, på hjemmesiden UDESKOLforALLE.dk, samt i handleanvisende henstilling til Undervisningsministeren forventes at have en positiv betydning for fagmiljøernes bevidsthed om, og brug af, god udeskole for målgruppen. Derudover vil projektet danne grundlag for efterfølgende udbud af introduktionskurset, i form af efter- og videreuddannelses på læreruddannelserne, særligt på UCN og PHA, med henblik på at styrke skolernes brug af udeskole for elever fra målgruppen.

På baggrund af ovenstående impact-initiativer forventes det, at

• en femtedel af alle danske skoler, der i dag har én eller flere klasser der arbejder med udeskole, kender og har brugt inspirationsmaterialet.
• kendskabet til inspirationsmaterialet på sigt vil føre en øget brug af god udeskole i specialklasser og på specialskoler.