Danmark – foregangsland for udeskole

Hver femte skole Danmark har en eller flere klasser, der praktiserer udeskole. Siden 00’erne har Danmark været førende i forskning om udeskole

Betydningen af udeskole for børn og unges bevægelse har været omdrejningspunktet for meget af den eksisterende forskning.

Rødkildeprojektet

I Danmark blev den første forskning om udeskole og bevægelse gennemført i forbindelse med Rødkildeprojektet. I dette projekt blev det bl.a. undersøgt, hvilken sammenhæng der er mellem en ugentlig dag i skoven integreret i den faglige undervisning og elevers fysiske aktivitet. Projektet inkluderede én klasse fra mellemtrinnet. Undersøgelsen viste, at eleverne bevægede sig mere på skoledag i skoven, sammenlignet med en almindelig skoledag.

Mygind, E. (2007). A comparison between children's physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 7(2), 161-176.


TEACHOUT

I forskningsprojektet TEACHOUT, blev det bl.a. også undersøgt hvilken sammenhæng der er mellem udeskole og elevers fysiske aktivitet. I undersøgelsen blev 17 klasser, der havde udeskole i ét år, sammenlignet med deres parallelklasser, der i samme periode havde almindelig undervisning.

Set over en hel uge viste undersøgelsen, at drenge bevægede sig mere, med et højt intensitetsniveau, hvis de have haft en dag med udeskole i løbet af ugen. Undersøgelserne viste også, at dage med udeskole betød mere let fysisk aktivitet for både piger og drenge, når udeskoledagene blev sammenlignet med både almindelige skoledage med og uden idræt. Desuden ser det ud til, at natur og grønne områder og skolegården er steder, der især bidrager med bevægelse i udeskole.

Schneller, M. B., Duncan, S., Schipperijn, J., Nielsen, G., Mygind, E., & Bentsen, P. (2017). Are children participating in a quasi-experimental education outside the classroom intervention more physically active?. BMC Public Health, 17(1), 1-13. (Open Access)

Schneller, M. B., Schipperijn, J., Nielsen, G., & Bentsen, P. (2017). Children’s physical activity during a segmented school week: Results from a quasi-experimental education outside the classroom intervention. International journal of behavioral nutrition and physical activity, 14(1), 1-11.
(Open Access)

Bølling, M., Mygind, E., Mygind, L., Bentsen, P., & Elsborg, P. (2021). The Association between Education Outside the Classroom and Physical Activity: Differences Attributable to the Type of Space?. Children, 8(6), 486.
(Open Access)


MOVEOUT

Det kommende forskningsprojekt MOVEOUT vil også undersøge sammenhængen mellem udeskole og børn og unges fysiske aktivitet. Projektet vil kunne give endnu med sikre resultater end de hidtidige fordi der bruges lodtrækning. Der trækkes lod mellem skoler der enten kommer bruger udeskole en dag om ugen i ét år, eller venter til året efter.
I MOVEOUT vil der være fokus på at måle effekten af udeskole på elevers 24-timers bevægelsesadfærd og hvilken sammenhæng, der er mellem bevægelse i undervisningen og bl.a. skolemotivation. I undersøgelsen deltager 30 skoler.

Vil du have en introduktion til forskning udeskole, anbefaler vi bogen ”Udeskole: TEACHOUT-projektets resultater”, redigeret af Erik Mygind, udgivet i 2020 på forlaget Frydenlund.


Lærerens arbejde

I forbindelse med TEACHOUT studiet blev lærerne spurgt om hvordan de oplevede at skulle undervise mere udenfor. Erfarne udeskolelærere oplevede et krydspres mellem den frihed der er i det didaktiske rum, og så den øgede forberedelse udeskole kræver. Samtidigt udlevede mange erfarne udeskolelærere deres egen vision om en rummelig og holistisk skole, der både indeholder fysiske, sociale og boglige elementer. Lærerne oplevede, at de bibeholdt deres professionelle dømmekraft når de selv skulle skabe undervisningen – men savnede et fællesskab med andre kollegaer.

De mere uerfarne lærere oplevede også en øget forberedelsestid, men lagde særligt vægt på de fælles bånd der blev skabt mellem lærere og elever, at de sammen oplevede skolegangen som noget nyt, blev våde og trætte sammen, og så skønheden eller oplevede spændende steder og mennesker sammen. Lærerne oplevede, at der blev skabt et fælles tredje ved udeskole.

Ingen af lærerne, hverken de uerfarne eller de erfarne, oplevede at eleverne ikke lærte det de skulle, tværtimod blev rygsækken fyldt op med spændende oplevelser, undervisningen indenfor kunne relateres til.

Barfod, K. S. (2018). Maintaining mastery but feeling professionally isolated: Experienced teachers’ perceptions of teaching outside the classroom. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 18(3), 201-213.

Mygind, E., Bølling, M., & Seierøe Barfod, K. (2018). Primary teachers’ experiences with weekly education outside the classroom during a year. Education 3-13, 47(5), 599-611.

Barfod, K. S., & Stelter, R. (2019). God udeskoleundervisning – en caseanalyse fra lærerens perspektiv. Nordisk tidsskrift for Almendidaktik, 5(1), 19-35.