18 udeskoleforløb

Herunder kan du læse mere om og downloade hver enkelt af de 18 udeskoleforløb fra undervisningsmaterialet 'Udeskole der bevæger – Viden, inspiration og eksempler på undervisningsforløb'.

Nederst på siden er alle 18 forløb samlet som PDF'er til direkte download.

Projektet Udeskole der bevæger er muliggjort med Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2020.

Forløb i historie og dansk – 5. klasse

Byvandring kan gøre elever opmærksomme på ændringer i deres nærområde og på den måde også give dem en fornemmelse af og forståelse for, hvordan den lokale by har udviklet og ændret sig gennem årene.

I forløbet kommer eleverne tættere på, hvilke beslutninger og tanker der ligger til grund for disse ændringer. Ændringerne kan variere fra nedrivning af en bygning, til omdannelse af en bygning fra festsal til lagerlokale, fra skole til plejehjem, fra lyskryds til rundkørsel eller fra lokaldrift til stordrift indenfor landbrug og industri.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Find historiske kort på kommunens hjemmeside eller hos Geodatastyrelsen.
Legedatabasen
Læs mere om 4F-modellen.

Forløbet er udarbejdet af Pia Skifter Sørensen fra Brovst Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i dansk – 4.-5. klasse

Forløbet er optakt til egenproduktion af tekster inden for gyser-genren, hvor d

er er fokus på forforståelsens fortykkelse af stedets, tidens og stemningens betydning for ”gyseroplevelsen”.

Formålet er at give eleverne gode læseoplevelser og lade dem mærke og fortolke med krop og sanser, hvad gode beskrivelser af tid og sted kan betyde for den gode læseoplevelse.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Læs mere om berettermodellen

Forløbet er udarbejdet af Pia Skifter Sørensen fra Brovst Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i natur/teknologi, matematik og idræt – 2.-5. klasse

Ved at dyste mod dyrene i skoven, bliver eleverne klogere på dyrenes formåen og får samtidig trænet nogle af idrættens grundelementer. Samtalen og opgaverne skulle gerne styrke elevernes kendskab til dyrenes egenskaber og give opmærksomhed på egne kompetencer.

Derudover vil muligheden for styrkelse af matematikken også indgå i form af diverse målinger og begreber for eksempel højde, længde, tid, længdemål, minutter og sekunder.

Download forløbet

Download forløbet som PDF

Ekstramateriale

Arbejdsark til alle poster

Link til arbejdsark for post 1
Link til arbejdsark for post 2
Link til arbejdsark for post 3
Link til arbejdsark for post 4
Link til arbejdsark for post 5
Link til arbejdsark for post 6

Resultatskema

Link til resultatskema

Forløb i idræt, matematik, engelsk og dansk – 9. klasse

Et aktivitetsforløb der inddrager skoven som læringsrum for opsamling på ni års skolegang. Gennem forskellige aktiviteter, skal eleverne styrkes i anvendelsen af nogle af de mange faglige og kropslige kompetencer, de har tilegnet sig gennem deres skoletid. Her er fokus på hvordan, hvad, hvor, hvorfor og hvilket og ikke så meget fokus på et specifikt fagligt resultat.

Det ønskes, at eleverne arbejder med kommunikation gennem beskrivende, forklarende og argumenterende samtale særligt med opmærksomhed på den løbende feedback.

Download forløbet

Download forløbet som PDF

Forløbet er udarbejdet af Peter Jensen fra Skovshoved Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i matematik, billedkunst og idræt – 1. klasse

At styrke elevernes visuelle, sproglige, kropslige og kreative færdigheder i forbindelse med at kunne genkende og beskrive geometriske former. Når eleverne arbejder med flere færdigheder samtidig, styrkes deres læringsforståelse.

Geometri på og omkring - Indskoling

Download forløb

Download forløbet som PDF

Forløbet er udarbejdet af Mette Borremose fra Skovshoved Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Aktivitet i matematik – 6. klasse

Formålet er at gøre matematik mere praktisk gennem leg og bevægelse og deraf styrke elevernes matematiske forståelse indenfor emnet decimaler og brøker.

At vise hvordan man kan bruge det nære miljø til bevægelse og læring i samme forløb, så der skabes faglige ”huskeknager” hos eleverne.

Download aktiviteten

Download aktiviteten som PDF

Aktiviteten er udarbejdet til ”Udeskole der Bevæger” i samarbejde med DGI Storkøbenhavn, og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i idræt – 3.-9. klasse

Et aktivitetsforløb der inddrager skolegården som læringsrum for idrætsundervisningen.

Brug et par idrætstimer med fokus på at inddrage det tætte nærområde/skolegården til bevægelses - og idrætsaktiviteter. Skolegården er en arena, som eleverne kender godt men med dette bevægelses- og idrætsfagligt forløb, kan man give dem et andet syn på området og samtidig tale med dem om det fysiske i kropskontrol og -styrke.

Download forløbet

Download forløbet som PDF

Læs mere

På hjemmesiden www.parkour.dk kan man finde mere information og idéer til øvelser.
Find mere inspiration i Undervisningsvejledningen for faget idræt eller i materialet ”Tjek på Idræt”.

Forløbet er lånt fra lærerhåndbogen ”Udeskole- undervisning uden for klasselokalet” og tilpasset ”Udeskole der Bevæger” efter aftale med forfatterne Ulrik Engkær Hansen og Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i dansk og andre sprogfag – 3.-9. klasse

At arbejde med grammatik i en skriftlig, mundtlig og kropslig sammenhæng gennem inddragelse af uderummet og bevægelse, hvilket giver eleverne mulighed for at sætte billeder på egen oplevet læring og dermed mulighed for at huske læringen bedre. Samtidig vil inddragelse af uderummet ofte skabe motivation hos eleverne i forhold til medtænkning af den oplevede læring i den fagfaglige opgave stillet af underviseren.

Opgaven kan bruges i et kortere eller længere skriveforløb, hvor hensigten er at hjælpe eleverne med idéer til, hvad de skal skrive om og hvordan.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

I forløbet bruges Padlet, der er en digital tavle, hvor man kan tilføje post-it notes, billeder, links mv.). Lær mere om Padlet på www.videnscenterportalen.dk og på www.skoletubeguide.dk.

Forløbet er udarbejdet til ”Udeskole der bevæger” af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i biologi – 6.-7. klasse

Formålet er at sætte eleverne i gang med at tænke over menneskets forhold til naturen. Hvordan bruger mennesket naturen, og hvad er egentlig natur. Der vil komme overvejelser om høj og lav biodiversitet, og hvad biodiversiteten betyder for en biotop.

Alt i alt er formålet ikke så meget at finde det rigtige svar men mere at sætte refleksioner i gang hos eleven samt åbne deres øjne for naturen og biodiversiteten omkring os.

Hvad er natur - udskoling

Download forløb

Download forløbet som PDF

Uddybende arbejdsspørgsmål

Arbejdsark kunne indeholde med billeder af forskellige mere eller mindre ”naturlige” steder i Danmark, som eleverne to og to skal forholde sig til og diskutere ud fra spørgsmålet ”Er det natur?”.

Spørgsmålene kunne lyde således:

Er det natur? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvordan tror I, at biodiversiteten er på billedet?
Hvad bruger mennesket ”naturen” på billedet til?
Hvordan har mennesket ”skabt” eller ”påvirket” naturen på billedet?
Ranger billeder fra ”mest natur” til ”mindst natur.

Detaljerede kort over naturområder i Danmark (www.findveji.dk) kan evt. suppleres med spørgsmål til stederne på kortene: Eleverne vælger hver to dyr, de vil læse - og fortælle om. Find for eksempel inspiration på Danmarks Naturfredningsforening.

Uddybende aktivitetsbeskrivelser

Engen

Presenning: Eleverne ligger på en presenning og kigger op. Der skal være stille imens. De skal lægge mærke til, hvad de ser, og hvad de hører. Efter 1-2 minutter må de stille tale med sidemanden om, hvad de ser/hører. Herefter vender eleverne sig rundt og kigger ned. Der skal rodes i jorden (evt. med en pind). Hvilke former for liv finder de i skovbunden.
Find arter: Eleverne går ud i grupper på tre og skal finde forskellige arter. Der skal kigges under gamle træer, blade osv. De bruger appen ”Seek” til at finde ud af, hvilke arter de finder).

Parken

Tur med kort: Eleverne får udleveret et kort, samt en række spørgsmål omkring havens natur, opbygning og biodiversitet. De går rundt i grupper på tre og oplever haven. Dette gentages i en anden park/have evt. Søndermarken, og eleverne sammenligner de to parker/haver.
Klap et dyr: Er der mulighed for at se og opleve et ”vildt” område og eventuelle dyr, gives der tid til dette.

Skoven

Kram et træ: Eleverne går sammen i par. Den ene får bind for øjnene og føres af den anden hen til et træ. Træet bliver krammet, og eleven leder efter specielle kendetegn. Man føres tilbage til start, bindet tages af, og træet genfindes. Herefter bytter man.
Presenning (som beskrevet ovenfor).
Vandhulsundersøgelse: Eleverne fanger vanddyr og bestemmer vandkvalitet ud fra forskellige indikatorer (dyr og planter).

Download ekstramateriale

Her kan du downloade ekstramaterialet til forløbet "Hvad er natur?".

Forløbet er udarbejdet af Kasper Mosekjær fra Tinderhøj Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i historie, kristendomskundskab, dansk og idræt – 5.-6. klasse

Formålet er at præsentere en historisk tidsperiode ved at arbejde tværfagligt med emnet ”jagt”. Gennem forløbet vil eleverne tilegne sig viden fra forskellige fag, som gerne skulle give dem en bred forståelse af menneskets brug af og formål med ”jagten” gennem tiden.

Forløbet skal bidrage med vinkler på overlevelse, etik, bæredygtighed over ressourceforbrug i historiske og nutidige sammenhæng, samt forståelse af religion i et historiskperspektiv og i nutiden.

Eleverne skal opleve ”at gå på jagt” og dermed på egen krop mærke, hvad det gør ved os mennesker, og de skal opleve eksempler på overlevelse i naturen som primitivt folk.

Jagt op gennem historien - mellemtrinnet

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Man behøver ikke gå all in med flint, ildstål mv. Man kan finde instruks videoer på nettet om, hvor man køber materialerne og bruger dem. Se Jonas Bigler der laver og sælger stenøkser og også sælger flinteknive billigt.

Forløbet er udarbejdet af Elsebeth Holm fra Strandgårdskolen og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i historie, håndværk og design, dansk og matematik – 3. klasse

Eleverne skal, gennem dette æstetisk udarbejdede læringsforløb, få mulighed for at leve sig ind i, hvordan livet kunne være i jernalderen. Gennem en rammefortælling og megen elevaktivitet arbejdes der i værksteder med læring i udendørs læringsrum.

Fagene, der inddrages i dette forløb, skal vise deres nytteværdi og give mening i forhold til: ”at hjælpe mennesker og samfund til at udvikle sig”.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Materialeliste

Det ville være rigtigt godt at have:

Tæpper til ”hurtige” kostumer.
Knogler, horn og fuglevildt med fjer på (fra et gods eller dansk jægerforbund) til suppen.
Ildstål fra Harald Nyborg.
Skind, siv, græs, fjer, muslinger og friske stykker træ til at snitte menneskefigurer der ofres i mosen.
Pelsrester til udsmykning og evt. lidt større stykker at sidde på
Ansigtsfarve, rollespils buer, pile, sværd, spyd.
Lydfiler med de dyrelyde som eleverne skal opspore, når de lister rundt med bind for øjnene.

Aktiviteter på værkstederne

Madværksted: Her laves suppe med urter. Opskriften skal ganges op, og der skal tales om måleenheder. Hvad er en kop eller en tomme omregnet til vores nutidige mål? Der arbejdes med brøker i omregningen af x antal kg korn, der skal strække sig over et forbrug til 3 uger. Der tales om fødevareforsyning op gennem historien.
Helligværksted: Her uddannes druider og andre hellige væsener. Der fremstilles amuletter af lerperler, fjer, pels fra kanin, uld, muslinger, og hvad man ellers har for hånden. Der læres sange som bruges ved offermosen, når eleverne sender deres snittede træfigurer afsted i åen for at formilde guderne. Det foregår i en rammefortælling om datidens religiøse liv og vigtigheden af at holde sig på god fod med guderne. En lærer skal have rollen som Vølv, og han/hun skal spå i indvolde fra en and. Anden gives til madværkstedet, som bruger den i suppen. Eleverne rister runer på en tynd træpind (en malerørepind fra et byggemarked). De læser også beskeder fra guderne i runer.
Kamp og Jagt: Der trænes at kunne opspore og jage de vilde dyr. Eleverne skal lære at kunne forsvare sig mod andre klaner, der kunne find på at angribe. Der laves jagttræning med bind for øjnene, hvor eleverne skal gå efter de lyde, som de forskellige byttedyr laver. Lydene er indspillet på forhånd, og eleverne er sammen i makkerpar, der prøver af lytte og liste sig i retning af de forskellige lyde: hareskrig, rådyr og and. Derefter skyder eleverne efter papdyr med en rollespilsbue. Herefter finders ”en slagmark ”, hvor der trænes sværdkamp med skjolde og sværd samt spydkast og bueskydning.

I pauser og ventetid spilles terningespil af dyreknogler.

Download ekstramateriale

Her kan du downloade ekstramaterialet til forløbet “Liv og hverdag i jernalderen”.

Forløbet er udarbejdet af Elsebeth Holm fra Strandgårdskolen og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i billedkunst – 4. klasse

Arbejdet med ”Land art” i billedkunst skal fremme elevernes forståelse af, at kulturen går ind og påvirker naturen - og omvendt.

I forløbet kommer eleverne tættere på en forståelse af, at mennesker påvirker naturen på godt og ondt. Samtidig kommer eleverne også tættere på en forståelse af, at naturen også kan være voldsom. Naturkatastrofer og klimaforandringer er noget man må forholde sig til, da det kommer nærmere og nærmere. Eksempelvis oversvømmelser eller tørke i europæiske lande.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Artikel fra hjemmesiden ”Bibliotek og undervisning” fra 1998, der giver et fint overblik over kunstperioden og formen Land art.
På www.skoven-i-skolen.dk kan man søge flere forløb om Land art.

Forløbet er udarbejdet af Anna Mette Hajslund-Strange Andersen fra Tinderhøj Skole og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i engelsk – 7.-9. klasse

Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære, hvordan adjektiverne fungerer og er med til at give sproget farve og læseren et mere nuancerede billeder af handling, miljø og personer.

Kombinationen af det boglige og det kreative samt sanselige arbejde med at fremstille en ”Green Man” bidrager til en dybere forståelse af ordklassen, adjektiver, samt til udvidelsen af ordforråd særligt inden for denne ordklasse. Ligeledes giver det kreative arbejde med deres egen Green Man også eleven inspiration til en karakteristik af en ny Green Man med beskrivende adjektiver, som kan indgå i en gendigtning af fortællingen.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Snart tilgængelig

Ekstramateriale

Arbejdsark: Adjectives – The Green Man Word Cloud

Link til arbejdsark

Eksempel på udstilling med fotos, digte og de udvalgte adjektiver

Detaljeret lektionsplan

Inde (3 lektioner): Forløbet begyndes inde, hvor eleverne præsenteres for historien om ”The Green Man”. Klassen arbejder i fællesskab med læsningen og oversættelsen. Eleverne bliver inddelt i grupper, som skriftligt forbereder 10 spørgsmål til teksten. Grupperne bytter og besvarer hinandens spørgsmål. Herved bør forståelsen af teksten være på plads.

Læreren underviser eleverne i adjektiver og adjektivers bøjning. Eleverne arbejder parvist/i grupper med at finde adjektiverne i teksten, som alle understreges. Hvilke former står adjektiverne i? Hvordan kan adjektiverne bøjes? Eleverne prøver nu at læse et afsnit uden at læse adjektiverne. Hvad gør det ved teksten? De prøver nu at læse det samme afsnit men denne gang, hvor de under læsningen bøjer adjektiverne i andre former. Hvad gør det ved teksten? Læseaktiviteterne kan fint laves i par eller grupper, hvor man læser til ”nærmeste punktum”. Herved holder alle sig i gang, og det er nødvendigt at følge godt med i teksten. Ordblinde elever, som har svært ved at læse, kan få et andet gruppemedlem til at læse højt men selv udpege adjektiverne mundtligt.

Læreren læser nu hele teksten højt, og alle elever, som følger med i teksten, laver en aftalt bevægelse hver gang, der er et adjektiv. Herved får eleverne fokus på, hvor ofte adjektiverne forekommer i teksten. Eleverne vil dermed forstå vigtigheden af at kende et bredt udvalg af adjektiver men også være i stand til at gradbøje disse til variation og udtryk i teksten.

Læreren genopfrisker for eleverne, hvordan man skriver et navnedigt. Eleverne finder til inspiration forskellige engelsksprogede ”acrostic poems” på nettet. Herved kan de se, at nogle består af et adjektiv alene, imens andre har hele sætninger med formuleringer a la ”N is for NOBLE, nice and notorius”. Opgaven er derved nem at differentiere og tilpasse den enkelte elev. De øver sig i at skrive et engelsksproget navnedigt, an acrostic poem, ud fra eget navn og i passende sværhedsgrad. De noterer også 10 engelske adjektiver fra teksten på et ark, som de forbinder med ”The Green Man”, og som de synes, giver dem en idé om, hvordan ”The Green Man” er og ser ud. Arket medbringes på den første udeskoledag.

Ude (5 lektioner): Klassen går/cykler til et område med træer. Læreren samler eleverne og forklarer dagens opgave med at fremstille deres egen ”Green Man” ud fra fortællingen og de ti adjektiver, de har skrevet ned. The Green Man skal fremstilles i naturmaterialer og monteres ved hjælp af ler – alt sammen materialer som igen forgår i naturen. Eleverne læser deres adjektiver og bevæger sig rundt i området i skoven, hvor de udvælger et egnet træ. Her genlæser de deres ti udvalgte adjektiver, som de har medbragt. De forestiller sig, hvordan deres Green Man ser ud og går på jagt efter og indsamler spændende naturmaterialer, som de kan bruge. Eleverne arbejder kreativt med at fremstille deres Green Man. Eleverne fotograferer deres Green Man, imens han er flot. Eleverne navngiver deres Green Man og sætter sig ”ansigt til ansigt” med ham. Her skriver eleverne et lodret navnedigt (”acrostic poem”) med beskrivende adjektiver.

Efter endt skrivning fremlægger eleverne deres Green Man ”on location”. De præsenterer ordene, de forbinder med ham, præsenterer ham ved navn og læser deres ”acrostic poem” højt. De øvrige elever oversætter digtene og de udvalgte ord.

Inde (2-3 lektioner): Eleverne laver en udstilling med fotos, digte og de udvalgte adjektiver.

Eleverne tilegner sig nye adjektiver gennem arbejdet med en ordsky (arbejdsark), hvor de skal vælge 12 nye adjektiver, som de skal oversætte via ordbogen. De øver udtale af de engelske adjektiver, f.eks. gennem højtlæsningsfunktionen i Word.

Eleverne organiseres igen i grupper, hvor de skal omskrive den sidste del af historien om ”The Green Man”, idet historien skal have nye og flere adjektiver. Herved skal eleverne arbejde med, hvordan adjektiverne kan ændre en fortælling. På baggrund af deres individuelle arbejde med ordskyen, byder alle nu ind i gruppen og passer de nye adjektiver ind i teksten. Eleverne fokuserer på fortællingen fra sidste afsnit på andensidste side, hvor teksten siger: ”One day he came upon two small children trapped by a wild pig threatening to bite…”. Eleverne er opmærksomme på, at adjektivernes form skal varieres. De læser stykket i gruppen og oversætter mundtligt til dansk, så alle forstår. Gruppens skriftlige produkt afleveres til læreren.

Ude (4 lektioner): Klassen går/cykler til det område med træer, hvor de lavede deres Green Men. Eleverne fortsætter eleverne nu i deres ”omskrivningsgrupper”. De får ikke udleveret deres egen udgave af historien men en anden gruppes arbejde, som de skal omsætte til drama. Først skal de læse og forstå teksten og bagefter finde et særligt egnet sted i naturen til at opføre stykket. Eleverne skal nu arbejde med at omdanne stykket til drama med replikker og fortæller samtidig med, at de bruger naturen og kroppen aktivt. De øver dramaet med de nye ord og opfører for hinanden. Mon grupperne kan genkende deres egen udgave af teksten?

Inde (1 lektion): Hjemme på skolen evalueres forløbet med speed dating og 4F-modellen.

Individuelt skrives/indtales elevens evaluering og italesættes i plenum.

Mundtligt afholdes speed dating, hvor eleverne på 30 sekunder skal forsøge at fortælle en makker så meget om ordklassen som muligt. De går rundt på gulvet, finder en ledig makker, sten-saks-papir-vinderen starter, læreren starter tiden på 30 sekunder, der byttes, når tiden er gået, de finder en ny makker og aktiviteten starter forfra. Til at begynde med er det ikke sikkert, at alle kan udfylde de 30 sekunder, men eleverne vil undervejs få genopfrisket ordklassen og tilegne sig flere informationer, som kan videregives i en ny speed dating.

Download ekstramateriale

Her kan du downloade ekstramaterialet til forløbet “The Green Man”.

Forløbet er udarbejdet af Anne Hindkjær Andersen fra Udefriskolen og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i dansk – 7.-9. klasse

Formålet med forløbet er, at eleverne skal forstå, hvor meget reklamer fylder i vores liv. Overalt i bybilledet konkurrerer reklamerne om vores opmærksomhed, og når man kigger særligt efter, vil eleverne opdage, hvor mange der rent faktisk er. I forløbet lærer eleverne at kende forskel på, analysere og fortolke samt fremstille udendørs reklamer og annoncereklamer.

Målet med undervisningen er også, at eleverne skal komme bag om reklamen og opdage, hvordan reklamerne taler til særlige forbrugertyper/målgrupper og derved er med til at påvirke vores valg og måske vores identitet.

Eleverne lærer om reklametyper og -midler samt at analysere og fortolke. Elevernes opgave er at undersøge, vurdere og analysere byens reklamer. De skal få øje på reklamerne i bybilledet og arbejde med reklamemodeller og mundtlig fremstilling. Eleverne arbejder også i et supermarked med forbrugertyper samt EFU-modellen (Egenskaber, Fordele, Udbytte).

Læreren udvælger et egnet teoretisk materiale om reklamer. Materialet skal indeholde fagligt stof om forskellige reklameprodukter/-typer, målgrupper/forbrugertyper, virkemidler, samt EFU- og AIDA-modellen (Attention, Interest, Desire og Action) (se mere under ekstramateriale).

Download forløb

Download forløbet som PDF

Ekstramateriale

Detaljeret lektionsplan

Inde (2 lektioner): Den enkelte lærer må vurdere, hvor lang tid der er behov for til gennemførelse af teoretisk forløb. Forberedelse til gåturen i byen: Hvor skal ruten gå, hvis klassen skal få et bredt udvalg af reklamer at se i gadebilledet? Hvad skal foregå samlet som klasse? Hvad kan måske foregå i grupper? Lærer og klasse taler om målet med den første udeskole. I klassen udformes i fællesskab en række spørgsmål, som klassen og læreren ønsker at få svar på via udeskolen. Aftal hvad eleverne skal have med på udeskolen.

Ude (Del 1 | 2-3 lektioner, samt transport): Klassen går eller cykler til det område i byen, hvor de har lagt deres reklamerute og udfører den plan, som er blevet aftalt i klassen. Eleverne tager billeder af reklamer til videre bearbejdelse hjemme i klassen.

Inde (Del 1 | 2 lektioner): Fælles opsamling efter første udeskole. Klassen samtaler om de bedste og de værste reklamer ud fra billedeksempler. De fælles aftalte og udførte opgaver fra udeskolen evalueres og diskuteres.

Eleverne forbereder den sidste udeskole, hvor de inden skal have tildelt en målgruppe/forbrugertype samt lave en målgruppebeskrivelse. Målgruppeskrivelsen indeholder: Demografi, geografi, aktiviteter, interesser og holdninger.

Eleverne får praktiske informationer om udeskole 2.

Ude (Del 2 | 3-4 lektioner, samt transport): Klassen går eller cykler til det lokale supermarked. Her starter klassen måske med en rundvisning i forretningen med henblik på at høre om butikkens indretning, placeringer af varer samt om, hvordan butikken reklamerer. Eleverne udvælger og ”handler” deres varer i deres forbrugertype-grupper ud fra den målgruppebeskrivelse, de har forberedt. Arbejdsark med plads til priser og billeder udfyldes med priser og fabrikat på udeskolen. Billeder sættes ind hjemme på skolen. Forbrugertype-grupperne vælger nu en af de varer på indkøbssedlen, som skal underlægges en EFU-analyse og laves reklame om. Varen fotograferes, så alle informationer er med hjem.

Inde (Del 2 | 4 lektioner): Fælles opsamling ud fra billeder taget på udeskolerne. Hvad har klassen lavet? Hvad har klassen lært?

Forbrugertype-grupperne skal nu forberede en fremlæggelse om reklamer, som skal indeholde:

Præsentation af målgruppebeskrivelse.
Fremlæggelse af budget og valg af varer ud fra målgruppebeskrivelse.
EFU-analyse af den valgte vare.
Analyse og fortolkning af to selvkomponerede reklamer om den pågældende vare.

Eventuelt forberede udeskole i Del 3, hvor klassen i fællesskab skal udvælge nogle af deres reklameprodukter til præsentation på reklamebureau.

Ude (Del 3 | 2 lektioner + transport) (Eventuelt): Som en mulighed kan udeskole i Del 2 også suppleres med udeskole på et lokalt reklamebureau for at høre, hvordan de professionelt arbejder med reklamer. Her kan eleverne præsentere et udvalg af deres egne reklameprodukter, som kan blive kommenteret af den professionelle reklamekonsulent eller -medarbejder. Måske kan reklamebureauet også fortælle, hvor reklamerne udviklingsmæssigt er på vej hen og dermed give inspiration til en nytænkning af reklamerne.

Evaluering

Til evalueringen anvendes begrebs-storm:

Sæt eleverne i deres udeskolegrupper.
Giv dem et stykke A3-papir. Midt på papiret skriver gruppen det centrale ord for forløbet; reklamer.
Gruppemedlemmerne skriver nu alle de ord, de forbinder med det centrale begreb. De kan hver især bare skrive løs, da de skal skrive alle de ord, de kan nå på 10 min – altså en begrebs-storm.
Bagefter forbinder gruppemedlemmerne de ord, der begrebs- og meningsmæssigt hører sammen (10 min.).
Når grupperne har struktureret deres begrebs-storm, præsenteres de væsentligste begreber for klassen.

Download ekstramateriale

Her kan du downloade ekstramaterialet til forløbet “Reklamer og forbrugertyper”.

Forløbet er udarbejdet af Anne Hindkjær Andersen fra Udefriskolen og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i engelsk – 6.-9. klasse

Formålet med aktiviteten er, at eleverne udvider deres viden om, hvad lyrik kan være, og hvordan de på baggrund af viden om ordklasser og allitterationer kan bruge miljøer som inspiration til at skrive digte.

I forløbet bruger eleverne naturen som inspiration til at skrive ”Number Poems” der udstillet om ”Poem Bentoes” (se forklaring under Læs mere).

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Se et eksempel på et Poem Bento.

Ekstramateriale

Elevark: Two Number Poems

Lektionsplan

Antallet af lektioner vil naturligvis variere afhængigt af, hvor i uderummet ”stedet” skal findes. Det er stedets betydning, der er afgørende i forhold til, hvilke tanker, refleksioner, sanser og følelser underviseren gerne vil have i spil hos eleverne, når de skal skrive deres Number Poems.

Inde (3-4 lektioner): Forløbet begyndes inde, hvor læreren præsenterer digtformen Number Poems for eleverne. De undersøger to Number Poems (elevark) og forsøger at opstille nogle regler for denne type lyrik. De undersøger også, hvilke ordklasser digtene består af og undersøger allitteration ved at finde tongue twisters på nettet. De øver sig i at sige disse tongue twisters.

Eleverne øver sig i at skrive Number Poems, hvor de bruger de nævnte ordklasser samt allitteration. De læser højt for hinanden.

Ude (Udeskoledag 1 | 2-3 lektioner, samt transport): Naturområde samt asfalt eller fliser i nærheden. Der skal bruges kridt.

Forklaring af aktiviteten med opgaver til nummer 1–5:

Inddel eleverne i grupper af fem, og hver elev får et nummer fra 1–5
Alle med nummer 1 skal finde et naturligt objekt, som de får øje på i naturen. NB.: Objektet kan godt være noget, de ikke er i fysisk i stand til at flytte – eksempelvis en sø!
Alle med nummer 2 skal finde to ens naturlige objekter, som er anderledes en det objekt, nummer 1 fra gruppen har fundet.
Alle med nummer 3 skal finde 3 ens naturlige objekter, som er anderledes end de objekter, nummer 1 og 2 i gruppen har fundet osv.
Gruppen præsenterer tingene for hinanden. Objekt 1 skal være i digtets første vers, objekt 2 i andet vers osv. (ordbøger)
Gruppen skal nu lave et nummerdigt ud af deres fundne objekter ud fra denne rækkefølge: Number – Adjective – Alliteration – Noun, e.g. “Three green, spiky, conker-cases.”
Gruppen skriver deres verselinjer i numerisk orden som et digt. Hver gruppe læser deres Number Poem højt i kor for de andre i klassen. Digtet skrives med kridt på asfalt/fliser eller på papir til at tage med hjem.
Fotografer digtene hvis de er skrevet med kridt. Tag de fysiske objekter med hjem til skolen – tag billeder af det, som I ikke kunne tage med hjem. Medbring også blade fra træet.

Ude (Udeskoledag 2, eventuelt | 2-3 lektioner, samt transport): Gennemføres som udeskoledag 1.

Inde (2-3 lektioner): Tilbage fra udeskolen/udeskolerne arbejder eleverne nu med at skabe ”Poem Bentoes”.

I ”Poem Bentoes” gælder det om at være kreativ og iscenesætte digtet i en kvadratisk form, som man kender det fra Instagram. Poem Bentoes er inspireret af Book Bentoes/Bento Boxes og stammer oprindeligt fra Japan. I den afsluttende aktivitet handler det om at iscenesætte digtet på en måde, som udtrykker gruppens oplevelse af digtet, og som skaber en æstetisk samt visuel fortælling om deres Number Poem.

Eleverne skal nu arbejde med at skabe ”Poem Bentoes”.

Eleverne taler om, hvordan deres Poem Bento kan se ud. De må gerne tegne skitser. De fordeler arbejdsopgaver. Dog skal alle være en del af indtalingen.
Eleverne skriver digtet flot i hånden
De vælger en passende, kvadratisk baggrund, hvor på de lægger digtet. De skal gøre brug af de indsamlede objekter men også finde andre ting, som er med til at fortælle deres oplevelse af digtet. Når eleverne er tilfredse med udtrykket, tager de et foto af det færdige resultat.
Eleverne optager en lydfil, hvor de i fællesskab læser digtet, som de gjorde på udeskolen.
Lav en QR-kode med lydfilen og monter den i hjørnet af jeres Poem Bento og laminer.
Udstil jeres billeder.
Lyt til hinandens digte.

Evaluering

Forløbet evalueres mundtligt sammen med eleverne hjemme i klassen. Til evalueringen anvendes plenumevaluering, hvor læreren får feedback fra hele gruppen samtidig (ca. 15 min.):

Læreren forbereder relevante spørgsmål til eleverne
Eleverne svarer, og læreren skriver notater på tavlen. Læreren beder eleverne om at give de stikord, som skal skrives på tavlen.

Evalueringsformen vil give et indblik i elevernes egne oplevelser og refleksioner over egen læring, undervisningens indhold, arbejdsmetoder, trivsel osv. Metoden giver både læreren og eleverne et indblik i enkelte elevers holdninger samt overblik over hele klassens holdning.

Flere variationer

Forløbet kan også laves tværfagligt mellem idræt og engelsk. Her vil skoven kunne bruges til en slags skovatletik, hvor bevægelserne bliver ”objekterne”, som skal samles ind.

Eksempelvis 1 plain painfull push-up, 2 sad, silly squat jumps, 3 tormenting, tiring triple jumps, 4 superb, splendid somersaults, 5 low, leaping, long jumps. Eleverne udfører fysisk digtene.

Download ekstramateriale

Her kan du downloade ekstramaterialet til forløbet “Number Poems”.

Forløbet er udarbejdet af Anne Hindkjær Andersen fra Udefriskolen og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i tysk – 6. klasse

Formålet med eventyrstationer i det grønne er at tilbyde et særligt læringsrum, hvor eleverne får mod på at tale mere frit på tysk. Uderummet giver samtidigt gode muligheder for at arbejde med flere sanser og sætter en anderledes ramme for samspillet mellem krop, hjerne og omverden. Derigennem kan eleverne opleve en større motivation for og lyst til fremmedsproget tysk.

I arbejdet med ”Rotkäppchen” tilegner eleven sig viden om eventyrgenren og aktiveres samtidigt gennem opgaver og rollespil med fokus på sproglige færdigheder og bevægelse.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Læs mere

Stationerne kan indeholde andre opgavetyper, fx ”Mix og Match”. Se ideer på ”Hjælp - jeg skal ud med børnene” på Center for Børn og Natur.
En meget forenklet udgave af ”Rotkäppchen”. Find eksempelvis inspiration i Tysk 5.-7. klasse fra Gyldendal eller på læremidlet fra Alinea, ”Du bist Dran 1”.

Forløbet er udarbejdet af Karen Wobeser fra VIA University College og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Aktivitet i idræt – 2. klasse

Formålet med forløbet er at træne det sociale og legende element, gennem samarbejde om at komme igennem forhindringerne og at træne de faglige begreber, samt træning af motorik, teknik, bevægelse og koordination.

Forløbet kan bruges som en del af idrætsundervisningen op til skolernes motionsdag.

Download forløb

Download forløbet som PDF

Aktiviteten er udarbejdet af Britta Hald Degnbol fra Havrehedskolen og redigeret af udeskolekonsulent Charlotte Åsell Pedersen.

Forløb i dansk og natur/teknologi – 4. klasse

Formålet med forløbet er at skabe motivation og praktisk læring i et sprogbaseret danskforløb.

Gennem forløbet arbejder eleverne med instruerende tekst med henblik på at kunne redegøre for strukturen og de sproglige træk i en instruerende tekst. De prøver også selv kræfter med at skrive en instruerende tekst.