
Projekt
Projekt 2 — Lad alle skolebørn komme ud
Lærere i tre kommuner udvikler sammen med forskere en undervisning, der regelmæssigt foregår uden for klasseværelset. Fagligt meningsfuldt — og bygget til at holde, når projektet slutter.
Om projektet
Klasseværelset har ingen vægge
Lærere i tre kommuner udvikler sammen med forskere en undervisning, der regelmæssigt foregår uden for klasseværelset. Fagligt meningsfuldt — og bygget til at holde, når projektet slutter.
Udeskole virker. Det er efterhånden veldokumenteret, at undervisning i naturen styrker både elevernes faglighed, deres bevægelse og deres trivsel. Problemet er ikke viljen — det er, at det sjældent bliver til noget i en travl skolehverdag, hvor det kræver forberedelse, mod og opbakning at flytte undervisningen ud.
Derfor arbejder projektet ikke kun med de enkelte lærere, men med de strukturer, der afgør, om det sker: kommunale styringsdokumenter, skolens planlægning, ledelsens prioritering. Lærere frikøbes til udviklingsforløb sammen med forskere, kommunal good practice indsamles og deles, og der bygges netværk, der kan bære videre.
Resultaterne formidles bredt gennem tre nationale konferencer på Sjælland, i Jylland og på Fyn samt en række webinarer, så erfaringerne kan bruges af skoler, der ikke selv er med i projektet.
Omfang
3 kommuner, 9 skoler og omkring 27 lærere. Cirka 400 elever direkte og 3.000–4.000 indirekte.
Formidling
9 netværksmøder, 3 nationale konferencer og 3 webinarer med 300–600 deltagere. Good practice-materiale til 2.000–5.000 modtagere.