
Projekt
Projekt 1 — Fremme af aktiv udeleg
Børn trives med legen. Men mulighederne for at lege aktivt udendørs bliver færre, og adgangen er ulige fordelt. Et nyt signaturprojekt skal give alle børn bedre muligheder — og klæde de voksne omkring dem på.
Om projektet
Legen skal ud igen
Børn trives med legen. Men mulighederne for at lege aktivt udendørs bliver færre, og adgangen er ulige fordelt. Et nyt signaturprojekt skal give alle børn bedre muligheder — og klæde de voksne omkring dem på.
Den frie, aktive leg udenfor er en af de mest effektive ting, vi kender, når det gælder børns motorik, sundhed, robusthed og fællesskaber. Alligevel er den under pres. Børns legerum indskrænkes, tiden bliver mere planlagt, og mulighederne for at komme ud er ikke de samme for alle børn.
Projektet oversætter den internationale forskningskonsensus på området til dansk sammenhæng. Det sker med udgangspunkt i "2025 Position Statement on Active Outdoor Play", der bygger på 18 litteraturgennemgange og er udarbejdet med omkring 130 internationale eksperter og mere end 600 støttetilkendegivelser bag sig.
Derfra bygger projektet national kapacitet: legehistorier og materialer til familier, en udelegserklæring, der lanceres på Folkemødet, et årligt UdelegsSummit, webinarer og podcasts. Målet er ikke bare mere viden, men flere voksne — forældre, pædagoger, lærere og foreningsfrivillige — der reelt får legen ud i naturen.
Øvrige medvirkende
IPA Danmark, Red Barnet og Københavns Professionshøjskole.
Rækkevidde
Omkring 20.000 børn gennem Danmarks Naturfredningsforenings VILD-univers, Udelegens Dag med cirka 700 deltagere, årligt UdelegsSummit med 200–300 deltagere og webinarer med 400–800 deltagere om året.